• traeningslokale1
  • fysio sonderborg reception
  • fysio sonderborg traeningslokale1
  • fysio sonderborg ultralydsskanning
  • fysio sonderborg traeningslokale
  • fysio sonderborg traening2
  • fysio sonderborg traening4
  • fysio sonderborg lobestilsanalyse
  • fysio sonderborg forside10

Stimulastik er go´ leg

Vi har løbende holdopstart - se følgende link: http://ergo-liv.dk/stimulastik/index.html

Gymnastik og stimulation i skøn blanding, som styrker børnenes sansemotoriske udvikling. Stimulastik instruktør og ergoterapeut Line Lyneborg fører jer gennem en masse sjove øvelser og lege. Kom og få nogle gode og lærerige oplevelser sammen med dit barn.

Fokusområder er:

  • Gymnastik og sansemotorik
  • Børnene, forældrene og bevægelse
  • Lege og øvelser som styrker dit barns sansemotoriske udvikling
  • De tre mest basale sanser; følesansen, balancesanen og muske-led sansen.
  • God og tæt kontakt mellem barn og forældre.

Stimulastik er for alle 0-1 -årige børn, men stimulastik har desuden en positiv effekt på den sansemotoriske udvikling hos f.eks. motorisk usikre børn, børn der er født for tidligt, sansesarte børn, børn der er meget urolige eller børn med øreproblemer.

Holdene har en størrelse på 6-8 børn.

Det er også muligt for f.eks. en mødregruppe at booke ind, I skal dog være minimum 5 deltagere - ring ind for yderligere information.

Der gives ikke tilskud til Stimulastik holdene.

Priser Stimulastik:

1 hold (6 gange) Pris: 590 kr.

Kontaktinformation:
Fysio Sønderborg tlf.: 74430303 eller mail: info@fysiosonderborg.dk 

Praktisk information:

Stimulastik er et tilbud til dig og dit barn. Du vurderer selv, hvornår dit barn er klar til stimulastik, men det anbefales fra 3 mdr. alderen, eller når dit barn har fået hovedkontrol. Undervisningen varer 1 time. Undervisningen vil være en blanding af kendte og nye aktiviteter fra gang til gang. Du vurderer selv, hvor meget dit barn  kan deltage i. Stimulastik skal til hver en tid være sjovt for dig og dit barn. De første par gange, kan det godt være overvældende for dit barn med alt det nye. Hvis dit barn er for tidligt født eller sårbart skal du være ekstra opmærksom på barnets reaktioner. Stimulastik kører over 6 gange.

Tilmelding:

Til Fysio Sønderborg på telefon 74 43 03 03 ( mellem 8 - 11 ), på mail info@fysiosonderborg.dk eller via besked på Fysio Sønderborgs facebook side. Angiv gerne følgende ved tilmelding: barnets navn og alder, dit navn, telefonnummer og mailadresse. Tilmelding er bindende.

Sted:

Undervisningen foregår hos Fysio Sønderborg, Agtoftsvej 2, Sønderborg. Der er parkeringsmuligheder lige udenfor klinikken, og barnevogne kan stilles i overdækket carport med direkte indgang til lokalet. Hvis ikke du har barnevogn med, er det nemmeste imidlertid at bruge hovedindgangen. Det er ikke tilladt at have sko på i salen. Du bedes stille sko, overtøj, autostol mm. ved garderoben, og kun tage det mest nødvendige med ind i salen. Kom i god tid den første gang.

Babymassage:

Babymassage er en fast og naturlig bestanddel af Stimulastikforløbet. Den ene ud af de 6 gange er derfor afsat hertil. Dato for babymassagen meldes ud ved holdstart. Undervisningen varetages af jordemoder Karen Bøhrnsen og foregår samme tid og sted som Stimulastik. Medbring 2 blestykker, 1 håndklæde og skiftetøj til både mor og barn.

Mad og pusling:

Det er okay at gå til og fra undervisningen, hvis du har brug for at amme, skifte ble mm. Der er mulighed for at varme mælk, grød mm. Der er pusleplads.

Påklædning:

Tøj der er nemt at bevæge sig i både for dig og dit barn. Barnet bør ikke have strømpebukser på eller dragter med fødder i, da bare tæer er vigtigt ved flere aktiviteterne. Af hensyn til hygiejne må du gerne medbringe en stofble, som barnet kan ligge på, på vores madrasser, tæpper o.lign.

Afbud:

Det er ikke nødvendigt at melde afbud til undervisningen, hvis du bliver syg eller er forhindret i at møde. Hvis jeg som underviser melder afbud, tilbydes en ny undervisningsdato.

Fotografering:

Du må gerne fotografere under undervisningen, men hvis du fotograferer andre børn, så skal du sikre dig, at barnets  forældre er indforstået.

Pris / betaling:

Se under priser. Der gives 10% rabat pr. deltager ved tilmelding af hele mødregrupper og venne/venindegrupper på min. 3 personer. Betaling kan ske via Dankort, MobilePay eller kontant betaling og skal ske ved første fremmøde.